Hun sad og kiggede på ham i timen og kom til at sukke højlydt. Alle vendte sig om og kiggede på hende, og hun rødmede. Hun var forelsket i en fyr, hun var 100 procent sikker på, hun ikke ville få. Selv om man prøvede at overbevise hende om andet, var hun stædig.
– Han vil jo ikke have mig, jeg er jo for tyk…
Hun fik et sug i maven, hver gang han kiggede på hende, og hver gang han snakkede til hende, ville ordene ikke ud af hendes mund, men et lille smil eller grin kom frem i stedet.

Hun skulle til fest på lørdag med nogle fra sin klasse, og han skulle med - det var det eneste, hun tænkte på. Ham, ham og atter ham…

Over alt stod hans navn - på mapper, på hendes papirer, men hun var smart – han gik under dæknavn, for hun ville ikke have, at nogen skulle vide det. Hvis man kendte hende nok, kunne man dog sagtens se det, i timerne var hendes blik kun på ham, og man kunne se smilet brede sig, hvis man sagde hans navn. Hun var så forelsket, at hun næsten ikke var til at kende. Man kunne fortælle hende det, men så nærmest råbte hun:
–Nej, jeg er ej!, og så brød hun ud i grin.

Det var blevet fredag aften, og hun smed sig håbløst på sin seng. Der ville garanteret ikke ske noget i morgen. Nej, nu måtte hun holde op! Hun sprang op og gik direkte over til sit skab. Hun skulle være så skidelækker, at han ville falde pladask for hende. Men hun vidste jo godt, at det ikke ville ske. Hun var så småt ved at miste modet, da det slog hende, at hun ikke måtte give op. Det var kun hende, der måtte få ham. Han var hendes fyr, og hvis en anden pige prøvede på at tage ham, ville hendes verden gå under…

Det blev lørdag, og hun var ved at gøre sig klar. Hun skulle være der om en time og havde været i gang i næsten tre timer nu, men hun var langt fra klar, syntes hun. Da klokken var kvart i fire, kaldte hendes mor.
– Så kører vi!
Hun løb ned og tog sine sko på, så hurtigt hun kunne, for nu ville hun gerne bare afsted.

Hun kom over til festen og gik indenfor. Tre af hendes veninder sad derinde, og dem gik hun straks hen til. Hun kunne ikke overskue at være i nærheden af ham. Hendes veninder bemærkede slet ikke, at hun rystede af skræk, og det forstod hun ikke, for hun rystede som et helt jordskælv. En af hendes veninder foreslog, at de alle skulle lege en leg, hvor man skal sende en saltstang videre med munden til den, der sidder ved siden af, og det gjorde hende endnu mere nervøs.

Hun skulle lige til at sætte sig imellem sine veninder, men så kaldte han på hende og sagde, at hun skulle sætte sig ved siden af ham. Hun kunne mærke, at hun blev helt rød i kinderne. Ville hun virkelig kunne sidde ved siden af ham – og måske gøre det, hun drømte om, nemlig kysse ham?
Legen gik i gang, og de første gange var meget sjove, syntes hun, men så tredje gang blev det pludselig mere interessant – deres læber rørte ved hinanden. Hun ønskede, det varede evigt, men det stoppede ret hurtigt. Hun sukkede indvendigt. Hvorfor skete det? Hvorfor kyssede han hende ikke mere? Var det bare for sjov?

Resten af aftenen snakkede de ikke sammen, men deres blikke mødtes mange gange, og hver gang smilede han til hende. Hvad betød det mon? Åh, hun var så forvirret! Da hun skulle hjemad, følte hun tomhed. Var det ham, hun allerede savnede? Havde hun lagt for meget i legen? Hvorfor havde hun ikke hans nummer, så hun kunne skrive til ham, om kysset havde betydet noget for ham? Svaret var enkelt! Hun ville alligevel ikke turde spørge, og hvis hun endelig fik taget sig sammen til at spørge, ville hun ikke turde læse svaret.

Måske skulle hun bare glemme ham, men det kunne hun jo ikke… Nu ville hun bare hjem og sove! Hvad ville der ske på mandag? Ville han snakke med hende? Tankerne fløj rundt i hovedet på hende. Hun begyndte så småt godt selv at kunne se, at hun var forelsket.

Mandagen kom, og de hilste bare på hinanden, og sådan gik hele ugen.

Men en dag tog han hende pludselig i hånden og trak hende ud af døren. Alle kiggede, men han var ligeglad.
– Vil du komme sammen?, spurgte han sødt, og hun rødmede.
Hun kiggede væk, men han løftede hendes hage op.
– Jeg er vild med dig, sagde han og tog hende i hånden igen. Hun var ved at sprænges af bar glæde.
– Øh nej, sagde hun. Eller det hedder jo ja! Ja, ja, ja!, sagde hun og blev helt rød i hovedet.
Han trak hende ind til sig og kyssede hende. Hendes maver slog knuder, og hun ville ønske, det varede evigt. Han tog hendes hånd, og de gik sammen. Han stoppede på gangen og kyssede hende.

Hvad havde han gang i? Foran dem alle… Men hun var ligeglad. Nu havde hun fået sin prins! Folk begyndte at pifte og råbe, at de var kærester, andre grinede. De kiggede på hinanden og smilede og satte sig så ind i klassen. Rygtet løb hurtigt, og pludselig vidste alle det. Men hun var ligeglad – nu havde hun fået ham, hun så længe havde drømt om, og hun levede nu i paradis. Hun var lykkeligere end det lykkeligste menneske på jorden.
Hun var forelsket i en fyr, hun var 100 procent sikker på, hun ikke ville få.
Han trak hende ind til sig og kyssede hende. Hendes maver slog knuder, og hun ville ønske, det varede evigt.