Bang! Lige ind i et skab. Mine bøger landede med et brag på gulvet. Jeg samlede dem hurtigt op, imens jeg tog mig til hovedet. Sara satte sig ned på hug ved siden af mig. 
- Hvad har du gang i, spurgte hun undrende. 
- Jeg .. Jeg så mig bare ikke ordentlig for, mumlede jeg og greb ud efter biologibogen.

Sara kiggede rundt på gangen, indtil hun fik øje på ham, hun ledte efter. Han stod lidt længere nede ad gangen. Et lumsk smil bredte sig på hendes læber.
- Hmm, det skulle vel ikke være, fordi drengen, du er helt væk i, lige er gået forbi dig?
Jeg slog ud efter hende, mens jeg rødmede. 
- Nogen gange tror jeg altså, at du kender mig lidt for godt, svarede jeg og rejste mig op.

Drengen, hun talte om, og som jeg var helt og aldeles væk i, hed Mads. Den lækreste og sødeste dreng på hele skolen – og det var jeg ikke alene om at synes. Fra det øjeblik, han startede på skolen, havde jeg været vild med ham. Hvordan kunne man også undgå det? Han havde det flotteste mørkebrune hår, de sødeste brune øjne og et smil, der fik en til at smelte.
Det havde lige ringet ud, og Sara og jeg var på vej hjem.
- Jeg drejer ned her, jeg skal lige over til min mormor og hente noget. Sara vinkede, og drejede ned ad vejen.
- Okay, vi ses i morgen, råbte jeg efter hende og fortsatte ligeud. Pis! Jeg var for sent på den, og min mor ville blive sur, hvis jeg kom for sent hjem, så jeg satte i løb og drejede ned ad en smutvej. Før jeg nåede at opfatte andet end en blå cykel, kunne jeg mærke den varme asfalt ridse mod mine hænder og ben. Jeg hørte en cykel blive smidt på jorden og mærkede et par stærke arme løfte mig op. Jeg åbnede langsomt mine øjne og kiggede lige ind i Mads’ nøddebrune øjne. Han duftede godt. En blanding af noget varmt og sensuelt, som fik mig til at drømme om paradis langt borte, hvor alt var frodigt og godt.
- Hey, er du okay?

Jeg vendte tilbage til virkeligheden. 
- Kan du høre mig!? Er du okay, Laura?

Mads satte mig ned på en bænk og satte sig selv ved siden af mig, mens hans arm støttede mit hoved.
- Det var min skyld… jeg så mig ikke for, mumlede jeg og forsøgte at rejse mig op. 
- Nej nej, det var min skyld. Jeg kørte alt for stærkt. Det er mig, der skal sige undskyld, afbrød Mads mig.

Så kom jeg i tanke om noget. 
- Hvor kender du egentlig mit navn fra? spurgte jeg. 
- Jeg har lagt mærke til dig på skolen. Og så spurgte jeg nogen af mine venner, om de vidste, hvad du hed, svarede han tøvende, mens han smilte forsigtigt. 
- Og så.. Jeg har vel altid været lidt vild med dig, Laura…

Mads så genert ud og kiggede ned i jorden i stedet for på mig. Jeg kunne ikke tro det. Mads, den lækreste fyr på skolen, den mest populære, var vild med mig, Laura! 
- Mads, jeg har været vild med dig lige fra første gang, jeg så dig, sagde jeg stille.

Mads’ øjne mødte mine. 
- Mener du det, smilede han? 
- Ja, det gør jeg, svarede jeg og rykkede tættere på ham.

Han holdte om mig et øjeblik, men sagde så:
- Kom, jeg følger dig hjem. Han lagde armen rundt om mig og fik mig op at stå. Smerten i kroppen var væk. Det eneste, jeg kunne føle nu, var kærlighed. Forelskelse. Til Mads. Vi stoppede uden foran min havelåge. Han kyssede mig blidt på munden og forsvandt så ned ad vejen. Svævende på en lyserød sky åbnede jeg hoveddøren og gik straks op på mit værelse. Tænk engang: Så findes der alligevel drømme, der går i opfyldelse