Vågn op og pak dine ting - vi skal i sommerhus!, sagde min mor. Jeg lå et par minutter og forsøgte at vågne. Så gik jeg med tunge skridt hen til mit klædeskab, og fandt mit tøj frem. Jeg pakkede de ting, som jeg skulle have med i sommerhuset.

Vores sommerhus lå i nærheden af København. Det er et lille sommerhus, der er omgivet af en masse træer. Jeg kan godt lide at være der, men der er noget, jeg altid har undret mig over ved det sted, vores sommerhus ligger. Det er sommerhuset ved siden af vores, jeg ikke bryder mig om. Om aftenen er lyset altid tændt, men man ser aldrig nogen derinde. Døren til huset er møgbeskidt, og der er edderkoppespind i de store vinduer, så man næsten ikke kan se ind.

Vi kørte i bil til sommerhuset. Det tog fire lange timer, og det var en lang og kedelig tur. Endelig ankom vi til sommerhuset. Jeg pakkede mine ting ud og var klar til at gå ud i det gode vejr. Denne gang havde jeg tænkt mig at undersøge, hvad det var, der var så mærkeligt ved det andet sommerhus. Det ville jeg gøre om aftenen, så mine forældre ikke ville opdage det.

Da vi havde spist aftensmad, sneg jeg mig hen til det andet sommerhus. Som altid var lyset tændt. Åh nej! Jeg turde ikke. Jeg stoppede op, men gik alligevel nærmere. Jeg gik helt hen til vinduet og kiggede ind. Jeg så nogle gamle, beskidte møbler. Jeg fulgte muren hen til den lille, røde dør. Jeg tog i håndtaget og kiggede hurtigt derind. Pludselig faldt jeg! Jeg hørte en raslende lyd, og jeg skyndte mig at rejse mig op og løb tilbage til vores sommerhus så hurtigt, jeg kunne. Jeg stod udenfor vores sommerhus. Men jeg ville ind i huset igen og se, hvad der var derinde. Nu ville jeg finde ud af det! Men jeg var også bange. Jeg besluttede mig for at gå derhen igen. Hvad var der derinde?

Jeg tog langsomme skridt hen til huset. Det var koldt og mørkt. Jeg følte, at der var nogen, der fulgte efter mig. Jeg vendte mig om, men der var ikke nogen. Jeg var nu henne ved sommerhuset, og gik ind ad døren. Jeg så en trappe, der førte ned til kælderen. Jeg gik ned ad trappen. Jeg havde fornemmelsen af en kold hånd, der lå på min skulder, og det var, som om der var en, der åndede mig i nakken. Da jeg nåede til det sidste trin, blev jeg forskrækket. Der lå noget blod på trinet, og der lugtede meget fælt.

Jeg åbnede døren til kælderen og gik hen til en meget støvet kasse, der stod i et hjørne. Den var fuld af støv og edderkoppespind. Jeg åbnede kassen og så en rose, der lå på bunden. Jeg blev forskrækket, for pludselig kunne jeg høre, at der kom nogen! Personen kom nærmere og nærmere og var nu på vej ned ad trappen. Jeg blev bange! En hånd kom til syne - en blodig skelethånd. Jeg kunne ikke se noget andet, men så fik jeg øje på en hel skeletkrop. Jeg ville løbe, men skelettet kom over mod mig. Skelettet tog langsomme skridt og stoppede så op lidt foran mig. Det stirrede på mig, og jeg var rædselsslagen. Jeg prøvede at komme forbi skelettet, og det lykkedes. Jeg skyndte mig op ad trappen, men pludselig rev skelettet fat i min arm. Jeg kom ikke til skade, men det gjorde skelettet. Dets arm knækkede af og landede på gulvet. Jeg skyndte mig op ad trappen. Jeg ville hjem. Jeg tog i håndtaget og skyndte mig ud og hen til vores sommerhus.

Min mor og far stod foran døren og kiggede surt på mig. Jeg fortalte ikke, hvor jeg havde været, og de bad mig bare om at gå i seng. Jeg prøvede at falde til ro, men pludselig hørte jeg en lyd. Den samme raslende lyd, som jeg havde hørt i kælderen. Jeg tog mine sko på og løb ud. Min mor og far var gået i seng. Jeg nåede ud og kiggede mig omkring. Der var ikke nogen, men den raslende lyd var der stadig. Jeg var nysgerrig, men der var ingenting at se. Jeg gik indenfor igen, og lagde mig under dynen. Hvad var det? Ville det altid forfølge mig? Eller var det noget, jeg havde drømt?