Vanja så drømmende ud over skolegården. Morgendisen hang stadig i den kolde luft. Nogen kom gående imod hende, og en af dem driblede med en basketball. Det var Frederik. De sloges lidt om bolden, som trillede den ind under den bænk, Vanja sad på. Fyrene kiggede på hende, og hun rødmede. Hun fik fat i bolden og kastede den til Frederik.
– Tak, sagde han og smilte.
Hendes hjerte blev varmt. Frederik blev stående i nogle sekunder og så på hende. Hun var usminket, og de brune øjne glimtede i morgenkulden.
– Tak, sagde han igen, inden han løb hen og indhentede sine venner.

Lotte så med det samme, at der var sket noget spændende. Vanja strålede.
– Jeg har snakket med ham, sagde hun lavt med blussende kinder.
Lotte tænkte sig om. Vanjas kinder var røde som juletræskugler, og hun kunne ikke lade være med at smile. Der fandtes kun én person, som kunne få hende til at reagere sådan.
– Har du snakket med Frederik? spurgte hun.
– Ja, smilede Vanja.
– Jamen, hvad sagde han?
Vanja fortalte det hele.
– Så du kastede bolden til ham, og han sagde ”Tak”?
– To gange, pointerede Vanja ivrigt.
Hun var i den syvende himmel.

Nogle dage senere hørte de, at Frederik ville tage Simone med til gallafesten. Simone var en pige, som alle drengene ville have.

Da Vanja gik hen over skolegården den eftermiddag, stod Frederik alene ved basketkurven og skød på mål. Da han fik øje på hende, stoppede han op. De så på hinanden.
– Grib, sagde han og kastede bolden.
Hun fangede den, snurrede den lidt i hænderne og kastede den tilbage.
– Du går i 5. ikke? spurgte han?
– Ja, og du går i 6.?
Han nikkede.
– Frederik?
Det var Simone. Hun kom gående hen imod dem. Det lange, blonde hår dansede på skuldrene af hende. Vanja vendte sig for at gå. Simones stemme stoppede hende.
– Du snakker ret godt dansk, men du kommer ikke herfra, vel?
Jorden gyngede under fødderne på Vanja.
– Jeg har boet her i otte år, svarede hun lidt for hurtigt.
– Okay, sagde Simone med et overlegent smil, som Frederik ikke så.
– Vi kommer fra Ukraine, men min far er dansker, hørte Vanja sig selv fortsætte.
– Okay, sagde hun igen og vendte sig mod Frederik.
– Skal vi gå?

Nogle dage inden festen skete der noget uventet. Lottes fætter, Christoffer, som var ældre end Lotte og Vanja, og hans ven, Mads, ville følges med Vanja og Lotte til gallafesten. Lotte var sikker på, at det ville gøre Simone helt vanvittig, at de kom til festen med to ældre fyre. Og hun fik ret. Simone og hendes veninder gloede surt efter dem. På et tidspunkt var Vanja på vej ud fra en af de små båse på pigetoilettet, da Simone og hendes veninder trådte ind. Vanja skyndte sig ind igen.
– Hvem tror hun, hun er? fnøs Simone.
– Hun kommer jo ikke engang herfra. Jeg synes bare, hun ser billig ud. At komme her med ældre fyre!
De beundrede sig selv i spejlet og forsvandt ud igen. Vanja kunne mærke tårerne brænde bag øjenlågene. Hun ville ønske, at de aldrig var flyttet hertil. Hun skyndte sig ud og fandt Lotte.
– Jeg går hjem nu.
– Hvad? Hvorfor?
– Jeg vil ikke snakke om de nu.
Hun havde tænkt sig at sige godnat til Christoffer og Mads, men de stod på dansegulvet med Símones veninder. Vanja gk ud mod garderoben, da Simone pludselig dukkede op foran hende.
– Jeg ser, at din ”date” har fundet noget mere interessant, sagde hun spydigt.
Vanja stod tilintetgjort med hjertet i små stykker rundt om fødderne.
– Hej Vanja!
Det var Frederik. Han havde hørt hvert et ord.
– Hej Frederik, sagde Simone glad.
Han ignorerede hendet. De små stykker af Vanjas hjerte begyndte langsomt at hoppe tilbage i brystet på hende. Han så på Vanja.
– Jeg følger dig hjem, okay?
Hun nikkede forsigtigt, helt bange for at vågne op og finde ud af, at det hele bare havde været en drøm. Han lagde armen om hende og vendte sig mod Simone.
– Farvel. Din ”date” har fundet noget mere interessant!
Simone var hvid i ansigtet. Frederik holdt døren for Vanja, og de trådte ud i den stjerneklare aften. Vanja vidste med ét, at det ville blive verdens bedste vinter!