5 ting, du skal vide om Basim
Du kender ham fra »Vild med Dans« og »X Factor«, men hvis du ikke har helt styr på ham der Basim, så skal du tage at læse videre her. Vi giver dig nemlig alt, hvad du skal vide om ham...
mandag 12.4.10
- Af Sisse Andersen / Foto: All Over
Han er pigernes ven!
– Jeg har altid været været sød mod piger og talt meget med piger. Selv om jeg har spillet fodbold og sådan noget, har jeg også kunne tale med piger om tøj, eller hvis de havde nogle problemer. Mine pigevenner har altid talt med mig om deres problemer, måske fordi jeg er meget følsom og altid giver noget af mig selv til andre.
Han har arbejdet med Michael Jacksons dansere!
– De lærte mig nogle tricks, som Michael Jackson lærte dem. Det var uvirkeligt at arbejde sammen med nogen, der har danset for Michael Jackson. Det er faktisk ikke helt gået op for mig endnu. Lige nu er de på turné med Lady GaGa og Justin Timberlake, men vi har stadig kontakt på Facebook.
Han har vilde fans!
– Der er piger, der venter uden for mit hus i mange timer for at møde mig. Der var også engang to piger, der har været oppe at slås på grund af mig til en koncert. Men jeg er rigtig glad for mine fans. Hvis det ikke var for dem, havde jeg ikke været her.
Han tror ikke på drømme!
– Jeg hader at sige ordet drøm, fordi jeg har før sagt, at jeg drømmer om at udgive en plade eller at blive interviewet af bladene, og det er sket her et par år efter. Jeg vil hellere sige: »Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at…«. Det er mere realistisk.
Han er rigtig glad for sin nye plade!
– Jeg synes, jeg har fundet en stil, som jeg kan køre hele vejen igennem pladen fra sang nummer 1 til sang nummer 12. Det er min egen stil, som man ikke har hørt i Danmark før. Jeg føler faktisk, jeg har lavet noget genialt. Jeg vil gerne give noget ekstra til mine fans.
Kort om Basim:
Navn: Basim Moujahid
Fødselsdag: 4. juli 1992 (17 år)
Kendt fra: »X Factor« og »Vild Med Dans«
Opvokset i Gladsaxe.
Har en storebror.
Har udgivet pladerne »Alt det jeg ville have sagt« og »Befri Dig Selv«.