Kampen om drengen
Pludselig så jeg hende kysse ham, og det gik op for mig: Det var et rygte! Det var slet ikke mig, han var vild med, men hende!
tirsdag 22.12.09
- Af Bianca Hansen / Foto: Shutterstock
Vi havde time i skolen, og jeg sad i mine egne tanker. Var Nicklas virkelig vild med mig? Eller var det bare et dumt rygte? Jeg kunne jo ikke bare spørge ham, hvis nu det ikke passede. Hvad skulle jeg gøre?
Efter skole skulle jeg være sammen med min veninde Izzie. Men jeg ville hellere ligge i min seng og drømme om Nicklas. Både Izzie og min anden veninde, Sara, vidste, at jeg var vild med Nicklas.
– Hvem har tisset på din sukkermad? Du plejer da at være så glad, spurgte Izzie.
– Jeg vil bare vide, om Nicklas virkelig er forelsket i mig, svarede jeg.
– Så spørg ham i stedet for at hænge sådan med hovedet.
– Tja, du har ret, svarede jeg og besluttede mig for at spørge ham næste dag.
Da Izzie tog hjem, fik jeg en sms fra Sara: »Hej skat! Kan du ikke lige holde på en hemmelighed? Okay – Jeg er blevet så vild med Nicklas, jeg MÅ bare spørge, om han kan komme sammen!« Åh nej! Hvad skulle jeg gøre? Ville hun virkelig spørge ham, når hun vidste, at jeg var vild med ham?
Næste dag i skolen stod Sara og snakkede med Nicklas. Jeg var ved at eksplodere. Hun måtte ikke stjæle ham! Pludselig så jeg hende kysse ham, og det gik op for mig: Det var et rygte! Det var slet ikke mig, han var vild med, men hende! Dér stod jeg, mundlam og bare gloede på dem. Udenpå var jeg modig, men indeni græd jeg, og mit hjerte var knust. Aldrig har jeg været så vred i mit liv, og Sara var det ondeste menneske i hele verden! Jeg hviskede til Izzie, at hun skulle komme med. Vi gik ud på toilettet og låste døren. Jeg fortalte hende om det hele, og at jeg havde lyst til at dræbe Sara!
– Fald ned, det vrimler med lækre drenge i parallelklassen, sagde hun.
– Jeg ved ikke hvorfor, men Nicklas er den eneste dreng i mit liv, og Sara gør det bare for at gøre mig jaloux! Det er jeg 100 % sikker på!
– Hmmm, så forklar hende, hvad du føler for ham, svarede hun.
Ja, det måtte jeg gøre. Vi gik ud og hev Sara til side. Men hvordan skulle jeg forklare hende det? Jeg vidste, at det hele ville blive en katastrofe. Da jeg sagde det til hende, begyndte hun bare at grine og svarede:
– Ej søde, jeg prøver da ikke at gøre dig jaloux. Nicklas og jeg er bare glade for hinanden og kommer sammen. Er du ikke glad på mine veje?
Hvad var det, hun sagde? Jeg troede ikke på det! Jeg løb hen til Nicklas og kyssede ham. Nu var det Saras tur til at blive mundlam! Da jeg havde kysset ham, gik jeg hen til Izzie. Nicklas sagde noget til Sara, og så kom han hen til mig.
– Øh, Freja?, sagde han.
– Ja?, svarede jeg og svingede håret tilbage.
– Jeg er altså vild med dig. Skal vi komme sammen?
– Mig og dig? Selvfølgelig, sagde jeg højt, så Sara kunne høre det. Jeg jublede af glæde.
Da Nicklas og jeg var sammen efter skole, sad vi på en bænk. Nicklas fortalte mig, at han og Sara slet ikke kom sammen, men bare var gode venner. Så havde hun alligevel gjort det for at gøre mig jaloux! Nicklas tog en kuglepen og skrev på bænken: »Nicklas + Freja = foreviget og altid. Jeg elsker dig, min Freja«. Jeg var lykkelig!
Jeg var ved at eksplodere. Hun måtte ikke stjæle ham!