Jeg skulle på sommerferie i Jylland. Mine forældre havde spændt campingvognen bag på bilen, og nu var vi på vej til en campingplads i Nordjylland. Bilen var utrolig varm indeni, fordi solen skinnede så voldsomt. Vi kørte i noget, der føltes som 100 år. Jeg kunne ikke vente, til jeg skulle ud og ligge i det kølige hav og slappe af. I det hele taget trængte jeg til at få slappet godt og grundigt af. Jeg havde taget en masse bøger med og glædede mig til at ligge på stranden og læse.

Da vi endelig nåede campingpladsen, gik min far ind i receptionen for at blive vist ned til vores plads. Det var en god plads lige ved siden af trampolinerne og hoppepuden. Vi var alle ved at være godt sultne, så mine forældre gik ind i campingvognen og begyndte at lave frokost, mens jeg gik op på legepladsen for at hoppe på hoppepuden. Der sad en anden pigen på gyngen lidt fra mig. Hun smilede sødt til mig, og jeg smilede tilbage. Der gik ikke lang tid, før vi begyndte at snakke.

Pigen hed Katrine, og vi blev hurtigt veninder. Vi var sammen hver dag, vi badede, snakkede og hyggede os dagen lang. En dag skulle vi ud og bade og sole os. Det var super vejr, så vi var ud i vandet i lang tid. Vi gik op på land og lagde os på vores håndklæder. Eller på det, vi troede, var vores håndklæder! Pludselig kom der nemlig to drenge hen til os og kiggede lidt mærkeligt på os. Vi spurgte dem, om der var noget, vi kunne hjælpe dem med.
– Ja, I kan give os vores håndklæder, sagde de grinende.
Vi kiggede ned på håndklæderne og opdagede, at det ganske rigtigt ikke var vores håndklæder, vi lå på. Vi blev helt røde i hovederne og skyndte os at løbe væk. Vi løb cirka 20 meter, før vi fandt vores egne håndklæder. Vi smed os ned i sandet og fik det vildeste grineflip. Vi kunne næsten ikke stoppe med at grine. Da vi endelig holdt op med at grine, snakkede vi om, at de ikke var helt grimme, de der drenge.

En halv time senere kom drengene hen til os og præsenterede sig. Jeg forelskede mig straks i Kasper, som den ene fyr hed. Han havde de flotteste brune øjne, det smukkeste krøllede hår og det sødeste smil. Vi faldt i snak og aftalte at mødes på legepladsen klokken halv syv. Da de var gået, snakkede Katrine og jeg længe om, hvad jeg skulle have på af tøj. Vi blev enige om en sød nederdel og en gul top. Da klokken blev fire, gik vi hver især hjem for at hente rent tøj og sæbe. Vi mødtes igen oppe ved badene. Da vi havde været i bad, gik jeg hjem og spiste, og Katrine ønskede mig held og lykke med aftenen. Jeg sagde pænt tak og skyndte mig hjem. Jeg glædede mig vildt til at se Kasper igen.

Efter at have spist skyndte jeg mig ud på legepladsen. Kasper var ikke kommet endnu, så jeg satte mig på en gynge og ventede. De fem minutter føltes som mindst en time. Da han endelig kom, gav han mig et kram og sagde hej. Vi blev enige om at gå en tur. Vi snakkede om alting og ingenting, og jeg nød hvert øjeblik. Han var god til at få mig til at grine. Det blev sent, og jeg skulle hjem i campingvognen. Jeg forklarede ham, at jeg havde lovet mine forældre at være hjemme inden midnat, og at de ville blive meget sure, hvis jeg ikke var det. Det kunne han godt forstå, så han fulgte mig hjem. Da vi nåede hen til min campingvogn, gav han mig et kram og et kys på kinden og sagde godnat.

Da jeg kom ind i min seng, kunne jeg ikke falde i søvn. Jeg kunne kun tænke på Kasper, men jeg tvang mig selv til at sove, for så var der ikke så længe, til jeg skulle se ham igen. Dagen efter mødtes Katrine og jeg på hoppepuden. Katrine skulle høre alt om min aften med Kasper. Pludselig kom Mikkel og Kasper op på hoppepuden og smed sig ved siden af os. Vi lå og snakkede længe, og det var superhyggeligt.

De følgende dage var fantastiske. Kasper og jeg blev forelskede i hinanden, og vi fandt heldigvis ud af, at vi ikke boede ret langt fra hinanden. Da der var gået fjorten dage, skulle jeg hjem. Det var den mest triste dag i mit liv. Kasper, Katrine og jeg mødtes oppe ved receptionen og udvekslede numre. Mine forældre kom kørende, og min far råbte, at vi skulle til at køre. Jeg gav Mikkel et stort kram, Katrine gav jeg også et kram, mens jeg sagde til hende, at vi helt sikker skulle ses igen, og at hun skulle vide, at hun var den bedste veninde, jeg nogensinde havde haft. Det blev endnu sværere, da jeg skulle sige farvel til Kasper. Lige i det jeg skulle til at sige farvel til ham, kyssede han mig og hviskede i mit øre, at vi snart skulle ses igen, og at jeg skulle huske, at vi boede tæt på hinanden. Jeg nikkede bare og kiggede trist på Katrine. Katrine og jeg begyndte begge at græde, og jeg skyndte mig ind i bilen. Da vi kørte ud af campingpladsen, vinkede jeg alt, hvad jeg kunne til de tre dejlige mennesker, der stod inde på campingpladsen. Det havde været den bedste sommer i mit liv...