leftText


UPSEDASSE!

Jeg har en rigtig sød veninde, og en dag var vi ude og kigge på tøj efter skole. Det gør vi tit, når vi lige vil se, hvad der er kommet af lækre ting, som vi kan ønske os. På et tidspunkt er vi begge to inde og prøve nogle cowboybukser. Mine er ret slim fit, så da jeg prøver på trække dem op, får jeg overbalance og flyver ud på gangen … med bukserne nede om anklerne. Min veninde ser ud fra sit prøverum, at det er mig, der ligger der, og hun knækker sammen af grin og er nærmest ved at tisse i bukserne (som ikke er hendes, men et par bukser hun prøver) af grin, og så begynder jeg også … Vi griner så højt og længe, at der til sidst kommer en ekspedient og beder os om at dæmpe os. Så fail!
Ulrikke 11 år

DYT BÅT!

Mig og min veninde har været til fødselsdag hos en fra klassen, og min mor skulle komme og hente os. Men da vi kørte hjem, fandt vi hurtigt ud af, at der var et eller andet galt med bilen, for hver gang min mor drejede lidt på rattet, så dyttede hornet automatisk (det skal lige siges, at denne bil er ÆLD gammel og super pinlig i sig selv) … Det var så mega pinligt, og jo mere flovt vi syntes det var, jo sjovere syntes min mor det var, så hun drejede på rattet hele tiden. Min veninde og jeg flovede os så meget, at vi endte med at lægge os ned på sædet, så ingen kunne se os!
Sara 10 år

SE DIG FOR!

Jeg skulle hen på min mors arbejde, der ligger ikke så langt fra der, hvor vi bor. Jeg kom gående og hen imod mig kom der 2 drenge, hvor af den ene var rigtig, rigtig sød. Jeg prøvede på at spille lidt cool og lækker, og inden jeg fik set mig for, vadede jeg direkte ind i et parkometer! Det var så MEGA pinligt – og gjorde faktisk rigtig, rigtig ondt! Men heldigvis kom den søde dreng over til mig og spurgte, om jeg var okay.
Ps. Fik en kæmpe bule i panden næste dag. Av!
Christine 12 år

LUK DØREN!

Min veninde Asta og jeg var på spejderlejr sammen i sommerferien. Det var rigtig sjovt – på nær en morgen, hvor vi skulle i bad. Vi skulle bade i hold, og Asta og jeg gik sammen der ind. Pludselig kom vores spejderleder Fru Larsen ind for at se, hvor langt vi var nået, for vi skulle videre i dagens tekst. Men idet hun åbner døren, kommer Andreas fra parallelklassen gående forbi, og han kigger lige ind på os. Jeg kan love jer for, at vi fik travlt med at række ud efter håndklæderne og flå dem om os … Jeg ved ikke, hvor meget han nåede at se, men han grinte i hvert fald ret meget – syntes vi begge to – da vi så ham senere.
Marie-Louise 9 år

PIIIINLIGE FORÆLDRE

Jeg har en kæreste, der hedder Mikkel. En dag efter skole skulle vi være sammen hjemme hos mig, og det gik da også fint – lige indtil min far kom ind og sagde: ”Nå, kysser I eller hvad har I gang i?”. Og så kan man høre min mor råbe til ham: ”Lad dem nu være, Morten, de skal have lov til at kysse i fred” … Det var bare så mega fail, og både ham og jeg blev helt røde i hovedet!
Ida-Maria 12 år

Kommentar

Gem
  • 12. februar 2012 - kl. 14:55
    de er mega pingligt bare det ikke sker for mig!!!!!!!
  • 07. februar 2012 - kl. 17:02
    jeg synes det lyder monster pinligt og håber ikke det sker for mig noget af det der men har også lavet noget monster pinligt ville gerne sige det men det er for pinligt
  • 24. januar 2012 - kl. 18:09
    det er nogle ret pinlige historier...... men jeg har også været ude for noget pinligt! men det er noget jeg ikke en gang har fortalt mine 4 bedste veninder
Hvilken af Phineas og Ferbs opfindelser synes du er den bedste?
Hvilken af Phineas og Ferbs opfindelser synes du, er den bedste?
Bjerg- og dalbanen
Verdens største bowlingkugle
Gigantisk sæbeboble
Ismaskine der holder hele sommeren
Rulletrappe til månen
Årstiden SWINTER
Tidsmaskinen til at kigge på dinosaurer
Galleri
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk