Ny serie!
Total Drama Action
Så kan du godt sætte dig klar ved fjernsynet, for om lidt er Cartoon Network klar med anden sæson af den superfede, tegnede serie: "Total Drama Action"!
fredag 14.8.09
- Af Rikke Reffelt
Serien samler 14 sjove personer fra første sæson, som er vendt tilbage for at stå ansigt til ansigt med nye, ulækre og smertefulde udfordringer! Følg blandt andet tyksakken Owen (sidste sæsons vinder), dullen Lindsay, nørden Harold festfyren Geoff, stræberen Courtney og mange, mange andre sjove typer, når de mødes igen for i otte uger at udsætte sig selv for skøre konkurrencer i et kæmpe indendørs/udendørs filmstudie! Hvorfor gøre det mod sig selv? Svaret er enkelt: Udover at blive mere berømt, så kan de vinde en million kroner! Glæd dig til den mega vanedannende serie, som godt kan gå hen og blive din yndlingsserie.
Gør dig klar til serien!
Tjek den foregående sæson "Total Drama Island", så du er fuldstændig klar, når den nye sæson går i luften til september:
Hvornår?
Den 17.- 28. august hver dag klokken 19.00
Hvor?
På Cartoon Network.