Lav dit eget veninde-armbånd
Synes du, din veninde fortjener et sødt armbånd? Prøv at lave jeres helt egne venindearmbånd!
onsdag 10.3.10
- Af Katrine Lund / Foto: Shutterstock
Bestem dig for, hvad dit venindearmbånd skal symbolisere – og vælg så farve og symboler, der passer til!
Vælg de rigtige vedhæng!
= Et hjerte er et symbol på kærlighed, som viser, hvor glade du og din veninde er for hinanden.
= En cirkel betyder, at du og din veninde altid er der for hinanden lige meget hvad og hvornår.
= Hvis I har et super sammenhold, er det stjernen, I skal vælge. Den betyder nemlig, at I er gode til at holde sammen.
= Et kors betyder tro, så hvis I har et kors på jeres armbånd, betyder det, at I tror og stoler på hinanden.
Farver
I kan få forskellige vedhæng i mange farver. Her er en guide til, hvilke farver I skal vælge!
Rød = Et hjerte er rødt, og derfor betyder rød kærlighed, så rød viser, hvor meget I holder af hinanden.
Grøn = Den grønne farve viser, at I håber, at jeres venskab vil vare ved meget længe.
Gul = Hvis I bruger et vedhæng i gult, viser det, hvor ægte jeres venskab er til hinanden, og at I er bedste veninder.
Blå = Blå viser jeres tro på hinanden, så hvis I stoler på hinanden og kan holde på hemmeligheder, så skal I bruge blå.
Orange = Orange viser, at I vil gøre alt for hinanden, og altid kæmpe for jeres venskab.
Sort = Den sorte farve står for alvor, hvilket viser, at I kan være alvorlige sammen og snakke om seriøse ting.
Lilla = Lilla er en farve, der viser, at I passer på hinanden og behandler hinanden sødt og venligt.
Pink = Jeres venskab er smukt. I har det rigtig godt sammen, og andre omkring jer for det også godt sammen med jer.
Eksempler på armbånd:
Rødt armbånd med hjerte og kors = Kærlighedsarmbånd
Gult armbånd med cirkel og hjerte = Bedsteveninde-armbånd
Blåt armbånd med stjerne og kors = Hemmelighedsarmbånd
Sort armbånd med kors og cirkel = Troskabsarmbånd
Lilla armbånd med stjerne og cirkel = Venskabsarmbånd
Sådan gør du:
- Du skal tilpasse armbåndets størrelse og binde to justerbare knuder. Husk at putte vedhængene på, inden du binder den sidste knude.
- Vikl snorens ende rundt om snoren der, hvor knuden skal være, så der kommer en løkke.
- Vikl så enden rundt om en gang mere, så der kommer to løkker.
- Herefter putter du snorens ende igennem de to lykker og strammer til.